Målet for dag 13 var Sequoia Nationalpark og derfra videre til San Francisco.
Z forlangte at hun ville se dyr, ellers ville hun klage. Hun klagede ikke.
Klar til afgang mod Sequoia National Park. Vejret var igen fint, og temperaturen var faldet så vi besluttede os til at hive kalechen ned. Bilen er pakket (Z’s kuffert på bagsædet).
Her er motellet vi boede på.
Vi skulle igen gennem mange kilometer med marker med træer på snorlige rækker. Her nye vinmarker…
Kilometer efter kilometer med marker på begge sider, mens man bare kører ligeud. Det er så vildt at opleve.
Kilometer efter kilometer med oliven.
Flere marker, og vi gjorde hold for at se hvilke frugter der hang på træerne.
Kilometervis med på-vej-til-at-blive-citroner-gætter-vi-på-men-muligvis-appelsiner-og-kunne-også-være-grapefrugt.
Det har var definitivt appelsiner. Vi burde have smagt på et par stykker.
En af de byer vi var i depot i, komplet med vandtårn.
Landskabet skiftede igen, fra det helt flade til noget langt mere kuperet.
Ingen undskyldning for at stoppe var for lille: Her er det traditionelle amerikanske postkasser…
Vi kom op ad vejen man kan se i baggrunden. Det var en feeeeed køreoplevelse i Mustang’en – undtaget når man langsomtkørende (det gjorde vi overraskende tit).
Noget af vejen op til Sequoia National Park.
Og så var det selfie-tid.
Under sten og over stok (eller noget).
Smukt med smukt på. Man begyndte at få fornemmelsen af, hvor store træerne kunne blive.
Vi hørte rygter om to bjørne. Og sør’me om vi ikke fik øje på den ene. Og ikke nok med det, den kom HELT tæt på – under 1,5 meter.
Den havde lige svømmet over et lille vandløb da den kom så tæt på som her, derfor ser den lidt sjov ud i pelsen. Den var ikke så stor, men det var en bjørn.
Et billede mere af den lille bjørn inden den blev skræmt (vi var mange der kiggede på den).
Grankogler der har en størrelse der matcher træerne (men vi var nu ikke sikre på at de overhovedet kom fra de største af træerne).
Mig på en væltet træstamme. Nej, det var ikke mig der væltede det, det var væltet da vi ankom. Jeg SVÆRGER!
Z with wood and stone. Jeg tror stadig ikke hun har fanget symbolikken 😉
Mig foran et af de store træer. Det her har overlevet en skovbrand.
Kæmpe store træer. Se manden foran træet.
Man måtte ikke gå hen til dette træ(vegetationen omkring træet skulle have fred), men det var der alligevel en idiot der gjorde. Nu kan I bruge ham til størrelses-sammenligning.
Sort egern i et træ. Grankoglen er i det man nok ville kalde normalstørrelse (bare så du ikke tror at det er et kæmpe-egern).
Der var også jordegern men de var så lynhurtige at jeg ikke fik nogen gode billeder af dem.
Egernet blev træt før jeg gjorde, så det skred.
Senere fandt vi en lille slange i skovbunden. Ingen blev bidt, heller ikke slangen.
Rig på naturoplevelser kørte vi videre til San Fransisco.
Der var et stykke vej.
Vores hotel for de næste nætter, Hotel Vertigo.
Hotellet har taget navn efter den film Alfred Hitchcock indspillede her engang.
Og her er et billede af trappen der har en fremtræden rolle i filmen.
Her sover vi de næste par nætter.
Og vi bader her. Jeg håber der er plads under bruseren og at vi hurtigt får knækket koden for, hvordan vi får vandet ud af brusehovedet.
Godnat og sov godt.