Syge-log, 38. time
Jeg får det stadig dårligere og begynder at tvivle på om jeg overlever og har derfor besluttet mig at skrive mine observationer ned, om ikke andet så som en hjælp til retsmedicinerens arbejde når jeg forhåbentlig bliver obduceret efter min død (jeg finder det usandsynligt at jeg skulle klare mig gennem det her).
Det hele startede med symptomer som var der tale om en almindelig forkølelse/influenza, men så hastigt som det går ned af bakke er jeg begyndt at have mistanke om at min kone Z måske har en finger med i spillet.
Jeg tror hun lokker mig til at spise og drikke små portioner af et ukendt stof. Det er den eneste logiske forklaring på at hun hele tiden løber rundt og sørger for at jeg altid har Pepsi Max, mad og chokolade. I går kom hun hjem med to poser af min yndlingslakrids som jeg har haft kigget efter i butikkerne i flere måneder. Det virker temmelig usandsynligt at hun skulle falde over den lige nu. Hun har åbenbart brygget på planen længe. Først troede jeg ikke at lakridserne kunne indeholde noget, for poserne var forseglede da jeg fik dem, men da jeg spurgte om hun ikke også selv ville smage en, svarede hun “nej Skat, dem skal du have lov at spise alene” og sendte mig et meget suspekt smil.
Men jeg har gennemskuet hende, og jeg indtager tydeligvis ikke nok mad og drikke til at hun kan få nok af det ukendte stof i mig hurtigt nok. Jeg kan mærke hendes desperation: “Du må endelig sige til hvis der er noget du mangler” siger hun med falsk stemme, “så skal jeg nok løbe over i centeret og hente det til dig”. Ja det kunne hun li’.
Hun arbejder i en medicinalvirksomhed og jeg har – flere gange – henkastet spurgt hende om hun selv har adgang til virksomhedens eksperimental-afdeling for virus og bakterier der kan bruges til kemisk krigsførelse, men hun griner bare og siger at jeg “da godt ved at vi kun arbejder med ting der kan kurere hudsygdomme”. Men jeg har tydeligvis fat i det rigtige for på det seneste er hun også begyndt at ryste på hovedet når jeg spørger.
Jeg har forsøgt at fange hende på falsk gerning ved at filme hende når hun tilbereder min mad, men i første forsøg opdagede hun min mobiltelefon og fortalte grinende (det grin igen!) at der kunne have været gået langt tid før vi fandt min telefon i krydderiskabet, hvis hun ikke havde opdaget at døren til skabet stod lidt på klem. Anden gang optog telefonen kun 2 timers tomt køkken før vibrationerne fra en SMS fik telefonen til at forskubbe sig, og resten af optagelsen – selvfølgelig der hvor Z var i køkkenet – viste kun loftet. Jeg finder timingen af Thiele’s ‘det er nu tid til kontaktlinse-tjek’-SMS, lidt for god til at der kan være tale om et tilfælde.
Da jeg senere forslog at vi straks fik nogen til at komme og montere overvågningskameraer i alle rum, for at sikre os mod indbrud, afviste hun med at det “er unødvendigt” og “lad os tale om det når du er frisk igen”. Hun har lugtet lunten, så foreløbig har jeg droppet overvågningsplanerne, hvilket betyder at jeg måske ender med ikke at kunne bevise den udåd hun har gang i, før det er for sent.
I stedet er her en sammenfatning af de ting jeg har observeret, som utvivlsomt vil være af interesse for retsmedicineren:
- Giften virker tydeligvis langsomt (for jeg er overraskende nok ikke død endnu) hvilket både betyder at den vil være svær at spore i mit system og trækker pinen længst muligt ud. Forvent at hun nægter alt, når jeg er borte.
- Meget tyder på at giftstoffet virker bedst ved en bestemt temperatur for Z er meget påpasselig med at tjekke mig og vende min dyne så jeg får den kølige side nedad hvis jeg har det for varmt eller putte den om mig hvis hun synes jeg har det for koldt.
- Jeg tror at jeg udskiller noget af giftstoffet via min sved, for Z er meget omhyggelig med, hele tiden at tørre sved af min pande og sørge for at jeg altid har adgang til rent og tørt tøj. Om det er for at skaffe beviser af vejen eller fordi hun genudvinder overskydende giftstof fra min sved ved jeg endnu ikke.
- Restene af giftstoffet (det hun ikke genudvinder) kan åbenbart vaskes ud af tøjet i en almindelig vaskemaskine, for i går skulle hun lige pludselig vaske en portion tøj og var nervøs for om jeg havde gemt noget for hende, så hun underkastede mig et mindre forhør: “Har du noget du skal have vasket, Skat” spurgte hun. Da jeg gav udtryk for min undren over at der pludselig skulle vaskes tøj blev jeg mødt med et spidst “det gør vi da hver weekend” som hun forsøgte at kamuflere med påtaget overraskelse i stemmen.
- Jeg er ret sikker på at giftstoffet må indeholde et vanedannende element, for selvom jeg godt ved at jeg ikke bør spise det slik hun stiller foran mig, kan jeg ikke lade være.
Og den mest interessante ledetråd:
- Der må være noget i Burger King’s jordbærmilkshake der kan neutralisere giften, for da jeg foreslog hende at hun skulle hente en til mig inde i København, var sølle 2 gange 11 km på cykel pludselig ‘for langt’, mens der ikke var nogen problemer med at hente en hjemmelavet milkshake ovre fra centeret (hvilket jeg naturligvis afslog – jeg er jo ikke idiot). Så start med at analysere forskellen i ingredienserne mellem jordbærmilkshake fra Burger King og hjemmelavet milkshake og arbejd videre derfra.
Hun er er nu slået ind på en ny taktik hvor hun forsøger at berolige mig med falske host og påstande om at jeg måske også har smittet hende. Men den hopper jeg ikke på og det hele minder lidt for meget om optræk noget jeg har set før.
Syge-log, 40. time
Z er her ikke lige nu. Hun fortalte mig at hun skulle mødes med en veninde. Kan hun være en del af plottet?
Kort efter at Z forlod mig stod jeg op og tog et langt, varmt brusebad og det viser sig overaskende at jeg er i stand til langt mere end når hun er her, hvilket naturligvis kun underbygger min mistanke om at hun står bag min sygdom.