Mit liv som skægabe

1

Ok, måske ikke liv men så i det mindste de sidste 3 måneder (tror jeg det blev til) som skægabe.

Når jeg har ferie er der tradition (det kan man vist godt kalde det) for at jeg lader mit skæg gro.

Af ren og skær dovenskab.

Men når skægget når en hvis længde, så sker der to ting:

  1. Det begynder at klø.
  2. Z forsøger at overtale mig til at lade det gro endnu længere.

Denne sommer besluttede jeg mig så til at lade det gro, dels for se hvor lang tid der ville gå før det holdt op med at klø, og dels for at se hvordan det ville komme til at se ud. Og så fordi jeg hentede min datter Julie der efter at have kastet et enkelt blik på mit skæg, sagde “hey, Macho”.

Så skægget fik lov til at gro. Og lov til at klø. Og det kløede. Meget. Ikke hele tiden, men når jeg blev lidt træt. Der kunne det så også næsten drive mig til vandvid.

Efter cirka 14 dage gik jeg på nettet og søgte på ‘skæg’ og ‘kløe’ (bare på engelsk, naturligvis, for det gav mange flere relevante hits).

Svarene var alt fra:

  • Det holder op med at klø efter et par dage (løgn!)
  • Det holder op med at klø indenfor et par uger (nope, der var jeg allerede)
  • Det holder op med at klø efter nogle måneder (hvaaaaaaaad?)
  • Det holder aldrig op med at klø (der var jeg lige ved at opgive).

Jeg opdagede desuden, at en overraskende stor del af de sider jeg endte på, var sider på diverse diskussionsfora for … bøsser !!! Hmmm!

Og et par steder læste jeg, at alle der har skægvækst der er tæt nok til at gro et fuldskæg bør prøve det mindst en gang i sit liv (jeg går ud fra, at det kun gælder mænd).

Så skægget fik lov til at sidde, og Julie og jeg tog en tur til Aalborg spurgte jeg min Far (der bortset fra kortere perioder, altid har haft fuldskæg) hvornår skidtet ville holde op med at klø.

“Aldrig” svarede han, tørt. Og han forsikrede mig om, at hans skæg altid havde kløet, hvilket naturligvis ikke hjalp mig en sqwid. Min Mor syntes at fuldskægget klædte mig, så det er nok ikke helt uden grund at min Far har fuldskæg.

Men efter et par uger og et par dage holdt det pludselig op med at klø.

Det sjoveste ved at have fuld skæg har faktisk været at se og høre folks reaktioner.

Reaktionerne har fordelt sig nogenlunde således, sorteret fra flest til færrest:

  1. “Skægabe” – over 1000 stk. Føles det som om.
  2. “Du har fået skæg” (yep, det ved jeg – jeg var der da det skete) – 117 stk.
  3. “Vasså, er der ikke nogen strøm på barbermaskinen?” – 33 stk.
  4. “Du skal huske at fjerne hætten på barbermaskinen”! – 12 stk
  5. “Det klæ’r dig” – 11 stk.
  6. “Du ligner Julemanden” (eller variationer heraf – er det virkelig den eneste mand med skæg folk lige kan komme i tanke om?) – 10 stk
  7. “Du ligner en hjemløs” (så er ‘Julemanden’ da trods alt bedre) – 6 stk
  8. “Du kommer til at se 10 år ældre ud” (av!) – 5 stk

Jeg fandt ud af, at det bedste svar til “Vasså, er der ikke nogen strøm på barbermaskinen?” var; “Jo, men ledningen er ikke så lang, og vores stikkontakter sidder helt nede ved gulvet – men bare rolig, jeg er glat fra navlen og nedad”. Så holder de fleste mund.

Der var også nogle andre ting jeg fandt ud af:

  • Man sparer ikke nogen tid. Hvis altså man – som jeg – mener at et fuldskæg skal plejes.
  • Jeg blev heeeeelt vildt nervøs for at have noget siddende i skægget når jeg havde spist.
  • Det er simpelthen umuligt, ikke at sidde og hive sig selv i skægget, eller lige nappe lidt i det under munden med overlæben.

Det sidste ser dumt ud, men det var det med hygiejnen der i dag fik mig til at beslutte mig til, at fjerne skægget: Det er simpelthen umuligt for mig, at føle mig helt ren ned fuldskæg, uden at skulle vaske mig i ansigtet i tide og utide. En serviet eller et stykke køkkenrulle (eller bagsiden af et ærme 😉 )

Så i dag røg skægget.

Men jeg kunne naturligvis ikke bare fjerne skægget i et hug, så her er lidt billeder fra processen:

 

Med fuldskæg. Jeg må erkende at jeg syntes at det klæ'r mig. Lidt.
Med fuldskæg. Jeg må erkende at jeg syntes at det klæ’r mig. Lidt.
Med goatee. Jeg blev overrasket over, hvor godt jeg syntes det klædte mig. Måske har jeg bare vænnet mig til fuldskægget. Men de hygiejniske bekymringer bestod. Det var ellers lige før det havde fået lov til at blive sådan her.
Med goatee. Jeg blev overrasket over, hvor godt jeg syntes det klædte mig. Måske har jeg bare vænnet mig til fuldskægget. Men de hygiejniske bekymringer bestod. Det var ellers lige før det havde fået lov til at blive sådan her.
Motherfnucker skæg. Z sagde hun blev liiiiiidt bange for mig.
Motherfnucker skæg. Z sagde hun blev liiiiiidt bange for mig. Jeg syntes bare det fik min hage til at se underligt bred ud.
Magnum P.I. Not! Jeg syntes det så helt vildt dumt ud, men Z mente bare overskæg - generelt - et uklædeligt.
Magnum P.I. Not! Jeg syntes det så helt vildt dumt ud, men Z mente bare overskæg – generelt – et uklædeligt.
Jeg ved ikke hvad det her hedder, men det skulle lige prøves også. Heldigvis var det nemt at fjerne.
Jeg ved ikke hvad det her hedder, men det skulle lige prøves også. Heldigvis var det nemt at fjerne.
Sådan, tilbage hvor jeg startede for nogle måneder siden. Z ta'r det pænt.
Sådan, tilbage hvor jeg startede for nogle måneder siden. Z ta’r det pænt. Og jeg havde selv lidt svært ved at kende mig igen.

 

Så nu er jeg nødt til at barbere mig regelmæssigt igen.

Med mindre jeg da beslutter mig til at lade det gro.

Gu’ ved om det så klør igen…