Den 19. dag var vores sidste dag i USA. Vi skulle tjekke ud fra hotellet, men først flyve om aftenen. Det gav os en sidste dag i NYC.
Dagen skulle vise sig at byde på en stor, bevægende oplevelse.
Dagen startede med det faste morgenritual: ‘Overlevelseskniven’ måtte frem så jeg kunne få skåret huller på mine vabler fra dagen før. Jeg har efterhånden fået vabler på mine vabler. Alt er godt.
Inden vi forlod hotellet, checkkede vi ud og fik hotellet til at opbevare vores baggage. Vores kæmpe-kufferter kom ind i et rum, mens vores håndbaggage kom ind i baggage-robotten.
Det var meget fascinerende og på alle måder ineffektivt, som det nok fremgår af denne video, fordi der alligevel skulle stå en person for at betjene robotten. Men fin gimmick.
Man ved aldrig hvornår man får det den sidste mulighed for at tage billeder af en Yellow Cab.
Eller en Dump Truck.
“Always Moving”. Det var jo tydeligvis løgn. I baggrunden en skeptisk Zanni.
Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor der stod trykflasker med flydende ilt og flød på gaden.
Folk i NYC har ry for at være uvenlige, men alle dem vi mødte var venlige (man skal bare ikke gå i vejen i myldertiden) og stillede beredvilligt op når jeg tog billeder.
Vi nåede ned til floden og fik set lidt på dette hangarskib. Det er USS Intrepid now der ligger som hovedattraktionen i Intrepid Sea, Air & Space Museum.
Der var også en legeplads for hunde. Der måtte Z naturligvis prøve at se om hun kunne få klappet en hund eller tre.
På vej videre kom vi forbi det sted hvor skolebusserne åbenbart holder til når de ikke er på arbejde.
Det gav os mulighed for at tage en selfie i et af sidespejlene.
Ja, jeg er stadig fascineret af de store amerikanske lastbiler. Her en… Volvo?
Klar til dækskifte hos Carlo’s.
Ting vi kommer til at sige farvel til: Det enorme udvalg af Oreos. Heldigvis har de min yndlings-version i Danmark: Almindelige Oreos!
Jeg havde lovet Z at vise hende den lille brandstation jeg havde kigget på et par dage forinden. Netop som vi stod og kiggede kom en af brandbilerne hjem fra en opgave.
Jeg tog et billede netop som brandbilen parkerede. Da brandfolkene sprang ud, kom en af dem hen og inviterede os indenfor.
Også indenfor var der minder fra 11. september 2001, her billeder af de 7 brandfolk der var på arbejde den dag – og som alle mistede livet.
Kontrolpanelet på brandbilen.
Bagenden, med slanger og andet.
Z tog et billede af mig foran brandbilen.
Vi fik lov til at gå rundt, helt for os selv. På et tidspunkt begyndte de at lukke porten og vi fik travlt med at komme ud, men da de så vi var der stadigvæk, åbnede de porten igen og lod os være alene.
Flag med navnene på alle ’emergency personel’ der mistede livet den 11. september.
Overalt var der minder om dem der mistede livet.
Her små hjelme med navnene på dem fra brandstationen der døde den 11. september 2001 fra Ladder 21: Alle dem der var på arbejde.
Det var en meget stor og bevægende oplevelse at få lov til at komme ind på brandstationen og få lov til at kigge rundt.
Senere på dagen så vi en strech Rolls-Royce.
Så blev der alligevel endnu en mulighed for at tage billeder af Yellow Cabs.
Sækkevogn der på en gang så gammel og ny ud. Måske for at forhindre hærværk eller mindske risikoen for tyveri.
Måske den smukkeste park i NYC: Bryant Park.
I Bryant Park er der blandt andet et spilområde. Det var flittigt besøgt.
Endnu en 3D-version af de kyssende mennesker fra slutningen af 2. verdenskrig, her i en lidt mere naturtro størrelse.
“Be warning with the thief”. Tak for advarslen.
Mange steder var der trafikpoliti for at styre trafikken. Det tog New Yorkerne nogenlunde alvorligt.
Og her to betjente der viser at de mestrer disciplinen ‘P-bøde fra hest’: Den blev skrevet og sat under vinduesviskeren uden at betjenten steg af hesten. Jeg ville gerne have set ham gør det samme med en lav sportsvogn.
Tilbage på hotellet for at hente vores baggage. Og dermed farvel til figurer som denne, der nok kan give nogen mareridt.
I toget på vej til lufthavnen.
I lufthavnen var der mange der lige skulle have ladet deres telefoner op.
Vi havde adgang til en Lounge, hvor de blandt andet serverede kulinariske mesterværker som denne sandwich med skinke og skinke og skinke og skinke og skinke og skinke og skinke og skinke og ost.
Z og mine knæ der ventede på flyet.
Dette billede blev også det sidste billede fra USA 2015.
Godnat og sov godt.