
Z skulle lige hilse på den en mis vi mødte i SoHo. Straks hoppede den op og indtog det den åbenbart mente var dens plads.
Mest kælne mis nogensinde (for den rene er alting rent!).

Så lejede vi cykler. Konceptet er sådan set fint nok: 10 USD for 24 timer.
Men så er der småtingene: Man må maksimalt køre 30 minutter før cyklerne skal stilles i et af stativerne igen (de findes over hele Manhattan). Så kan man vente 2 minutter og snuppe den igen hvis ingen anden skal bruge den.
Vi opdagede hurtigt at vi endte med at bruge mere tid på at lede efter cykelstativer (til de cykler vi cyklede på) og ledige cykler, selvom der står stativer over hele Manhattan.
Men ALLE skal prøve at cykle i New York. Det giver lige det der ekstra at zig-zagge mellem biler, busser og bunker af mennesker.
Min egen MTB og fuld klampe ville være et fedt adrenalin-kick (Mor, du behøver ikke læse det her).

Så tog vi Roosevelt Island Tramway til Roosevelt Island. Mest for at prøve cable car (og for at se om Z ville skide en stork).

Paaaaaaanorama fra Roosevelt Island mod Manhattan.


Endnu en af de totalt overdrevne lastbiler de kører med herovre. Snuppet i farten så derfor ikke 100% skarp.


Top of The Rock. Badet i de sidste stråler før solnedgang (og lidt i sved fra dagens mange gåture).
Protip: Solnedgangen fra Top of The Rock må man ikke snyde sig selv for. Bestil tid så I ankommer lidt før. Der er ingen der tjekker hvor længe I bliver der.

Panorama fra Top of The Rock, set mod Downtown.

Empire State Building – med det nye World Trade Center – One World Trade Center – i baggrunden.

Top of The Rock – Panorama mod Central Park, i aftendisen.


Empire State Building – med One World Trade Center i baggrunden.

Og så så vi solnedgang. Der var andre der havde fået samme, gode idé. Det er der ikke noget at sige til.

Og så så vi solnedgang – paaaaaaaaaaaaaaaanorama-edition.
Godnat og sov godt.